Danferie - Udlejning af feriehuse

Udlejning af feriehuse direkte ved havet til fornuftige priser

Fjaltring Ferieby | Holmsland Klitby | Læsø Ferieby | Home | Kontakt

Læsø "Nordens solskins Ø"

Læsø ligger i Kattegat ud for Frederikshavn, og har en kystlinie på 100 Km. - hvoraf de
25 km er badestrand. Øen er på 118 kvadratkilometer, har ca. 2000 indbyggere og er Danmarks mindste kommune. Øen har store fredede arealer.
For at komme til Læsø tager man færgen fra Frederikshavn.

Vi du opleve lyset, stilheden og naturen, som den kun kan opleves på en Ø, så findes der få steder i Danmark som Læsø. Samtidig kan du på Læsø få store oplevelser:

  • Sælsafari
  • Læsø
  • Saltsyderi
  • Nyfangede jomfruhummer
  • Spændende forretninger og meget, meget mere.
Man spiser godt på Læsøs mange hyggelige, små spisesteder. Gå f. eks. Ikke glip af de nyfangede jomfruhummer, lynghonningen og de økologiske skinker. Sydesaltet er berømt langt ud over Læsøs grænser.

Læsø Museum har mange seværdigheder, som du kan finde forskellige steder på øen. Museumsgaarden, Søfarts- og Fiskerimuseet, Kutter "Ellen" og Hedvigs Hus. Besøg Læsø museum med et af øens unikke tangtage, som kan holde i op til 300 år. Et spændende besøg er også Saltsyderiet, hvor du kan se saltsyderne syd salt.
Er du til aktiv ferie, kan du komme ud og sejle med ms Seadog, eller hvad med en ridetur på islandske heste?

Det er let at komme rundt på Læsø. Oplev øen til fods, på cykel eller evt. fra en guidet tur i en hestevogn. Det er gratis at køre med Læsøs lokale bus.

Her er nogle af de nogle af de spændende naturoplevelser som venter på dig:

Kærene
Er et af landets største områder med næringsfattig mose- i alt 148 ha. I Kærene vokser bl.a. soldug, gøgeurt, benbræk, hedelyng og lobelie. Kærene er et vanskeligt fremkommeligt område uden afmærkede stier

Bovet
Sydøstvendt bugt med strandeng, som går over i vadehav. Om sommeren kan store dele af Bovet være tørlagt, og man kan gå flere kilometer ud fra kysten. Forår og efterår kan man i Bovet observere store mængder knopsvaner, mørkbuget knortegæs og andre trækfugle

Rønnerne
Består af Færøn, Langerøn, Kringelrøn og Hornfiskrøn. Det er et 1741 ha. stort vådområde med vidt udstrakte strandenge og heder. Rønnerne er hjem- eller rastested for et stort antal vade- og andefugle. Der tilbydes guidede ture på Rønnerne

Dette er kun nogle af de spændende udflugtsmål. Kontakt turistbureauet og hør mere.